Radikale Venstre i Faxe Kommune er en politisk lokalforening med plads til alle med magentafarvede hjerter, der brænder for socialliberal politik!
Vi ønsker at være bredt repræsenteret i Faxe Kommune, så uanset om du er fra øst, vest, nord eller syd i Faxe Kommune, er du hjertelig velkommen!
Vi er en aktiv politisk forening, og for os er dialog, videndeling, sammenhold, engagement – og ikke mindst et godt socialt fællesskab – vigtigt. Vi udvikler hele tiden på vores politik gennem dialog med både medlemmer, borgere, politikere, interessenter, organisationer, ansatte i kommunen etc., da vi mener, at dialog og respekt for faglighed er vejen til en endnu bedre Faxe Kommune.
I 2019 skal der være folketingsvalg i Danmark. Radikale Faxes folketingskandidat er Line Krogh Lay. Følg Line her: https://www.facebook.com/LineKLay/ eller læs hendes debatindlæg her: https://radikalefaxe.dk/blog/
Line flankeret af tidligere byrådsmedlem og udvalgsformand for Radikale Venstre, Arne Rohde, og formand for Radikale Faxe, Majbritt Egelund Rasmussen.
Byrådsmedlemmer har vi desværre ingen af i øjeblikket, men det laver vi om på ved kommunalvalget i 2021. Arbejdet er allerede i gang! Vi har endda allerede flere medlemmer, der er parate til at kæmpe for en plads i Faxe Kommunes byråd. Blandt andre har vores spidskandidat ved KV17, Nicolaj Lund Jensen, meldt sig klar til KV21 – men der er plads til mange flere!
Følg os gerne her: facebook.com/RadikaleFaxe og instagram.com/radikalefaxe/